Danmarks
Golfmuseum
Dansk Golfhistorisk museums historie
Her på siden kan du kigge ind i verdenen af både Golf og Hickory’s historier og få et lille indblik i museets udstilling i galleriet.
Vi arbejder pt. på siden så derfor har du her kun en lille forsmag, og så håber vi på at i vil besøge museet personligt.
MUSEETS HISTORIE
Det var læge Erik Halling, Vejle, som etablerede de første samlinger, der siden kom til at indgå i Danmarks Golfmuseum. I 1974 overværede han The Open på St. Andrews i Skotland og besøgte ved den lejlighed de fine samlinger af historiske golfgenstande, som findes her.
Venner og Hvor?
Efter hjemkomsten tog han fat på etablering af et dansk golfmuseum, i første omgang i kælderetagen i familiens villa i Vejle. Senere fik han to golfvenner, Søren Berggreen og Jan Skanderup, med på ideen, og i 1987 var Danmarks Golfmuseum en realitet.
Ny lokation
Efter en periode i lokaler i Vejle midtby flyttede Danmarks Golfmuseum i 1995 ind på Munkebjerg Hotel ved Vejle, hvor museet blev indrettet i kælderetagen. Hotellets ejere har frem til 2022 været en imødekommende og hjælpsom vært.
sammenhæng med DGS
Dansk Golfhistorisk Selskab, der er en selvejende institution, har i en årrække stået bag driften af Danmarks Golfmuseum.
Det er danske golfklubber og private golfspillere, som sammen med Dansk Golf Union sikrer driften af Danmarks Golfmuseum.
Gennem et medlemskab af Dansk Golfhistorisk Selskab er man således med til at sikre en bevarelse af golfhistoriske genstande og forskning i dansk golfhistorie.
Danmarks Golfmuseum vil gerne i kontakt med golfspillere, som kan bidrage med oplysninger eller golfeffekter, der kan bidrage til fortællingen om dansk golfhistorie